Koncert
Københavns Drengekors Danmarksturné

Koncertrækken træder i stedet for korets årlige internationale turné, som sidste år helt måtte aflyses på grund af corona-pandemien.

LYS, LIV & LYST – til store og til små

Koncerten har titlen ”Liv & Lys & Lyst – til store og til små” – for endelig mærker vi morgenluft oven på et år, hvor verden, som vi kender den, blev en anden.

Selv om vi i Danmark, sammenlignet med mange andre dele af verden, har haft godt greb om pandemien og sygdomsbehandling, er der næppe noget menneske, som ikke er mærket af det seneste års mange restriktioner, ensomhed, savn efter nære relationer og tab.

Centralt i koncerten står en ny ”Genforenings-potpourri” arrangeret af Lasse Toft Eriksen. Arrangementet, der rummer en mængde kendte danske sange, er skrevet til fejringen af Sønderjyllands Genforening, som skulle have været afholdt i 2020 på Skamlingsbanken.  Man finder også toner af blandt andet Niels W. Gade, J.S. Bach, Maurice Duruflé og Edvard Grieg.

Hvor tanken i sit udgangspunkt altså var en fejring af genforeningen af danskere, der alt for længe havde været adskilt af grænser, står vi nu selv midt i en genforening med løfte om frihed fra virtuelle møder og skolegang, bobler og nedlukninger. Og således går vi sommeren i møde.

Medvirkende

Københavns Drengekor – Det Kongelige Kantori

Lauritz Jakob Thomsen, baryton

Mette Juliane Christensen, piano

Carsten Seyer-Hansen, dirigent

 

Billetter

Entréen er gratis, men der kan hentes adgangskort fra Domkirkens hjemmeside www.ribe-domkirke.dk
Der kan også hentes billet ved døren, der åbnes kl.15.30.

KALENDER OG NYHEDER