Københavns Drengekor
Syng i Drengekor i Sommerferien – for drenge fra 6 – 8 år!

SOMMER-SANGSKOLE for drenge (6-8 år) på Sankt Annæ Gymnasium!

Københavns Drengekor inviterer alle sangglade drenge i 0. og 1. klasse* (6-8 år) til 3 dages sommer-sangskole med sang, leg og musikalske aktiviteter i de første dage af skolernes sommerferie: mandag d. 27. juni til onsdag d. 29. juni.

Sommer-sangskolen afholdes på Sankt Annæ Gymnasium i Valby og undervisningen varetages af drengekorets lærere og sangpædagoger samt kunstnerisk leder, Carsten Seyer-Hansen. På sommer-sangskolen medvirker også en gruppe nuværende sangere fra Københavns Drengekor som “korvenner”.

Hver dag starter med opvarmning og bevægelse, og herefter vil der være forskellige sangaktiviteter, rytmelege oa. Hver dag slutter med fællessang for alle -inkl. forældre – i Sankt Annæ Gymnasiums store koncertsal.
I pauserne sørger nuværende og tidligere drengekorsdrenge for aktiviteter og leg for alle i skolens store skolegård.

Sommerskolen starter hver dag kl. 8.30, men aflevering/ankomst er mulig fra kl. 8.00. Dagen slutter kl. 15.00. Onsdag d. 29. juni slutter sommerskolen med en koncert, hvor forældre, søskende, bedsteforældre o.a. er meget velkomne.

Alle medbringer madpakke hver dag.
Der vil være kage, frugt og saft i pauserne.

Det koster 150 kr. at deltage i sommerskolen.
Tilmelding og info om betaling: Sommerskoletilmelding – Tilmelding senest 31. maj 2022.

På sommerskolen medvirker:
Signe Elisabeth Alsted, sanglærer
Pernille Bøge, sanglærer
Katja Larsen, sanglærer
Mads Bagge Lange, sanglærer
Carsten Seyer-Hansen, dirigent
Maria Winther Jørgensen, producent (kontaktperson: tilmelding og i løbet sommerskolen: 21488805)
Drenge fra 6.-8. kl. fra Københavns Drengekor

*) Klassetrin i foråret 2022.
Starter man først i skole efter sommerferien kan man desværre ikke være med, men kan sagtens begynde at glæde sig til næste år.

KALENDER OG NYHEDER