Københavns Drengekor
Mangeårig kunstnerisk leder og dirigent for drengekoret takker af

Siden 1991 har Ebbe Munk dirigeret Københavns Drengekor – Det Kongelige Kantori ved utallige koncerter i ind- og udland og skabt et internationalt anerkendt og unikt ensemble, der i dag står stor respekt om.

Ebbe Munk har fungeret som domkantor ved Københavns Domkirke og har jævnligt medvirket som instruktør og jurymedlem ved festivaler, korstævner og seminarer i Danmark og i udlandet.

Sammen med drengekoret har Ebbe Munk fejret utallige kunstneriske succeser med en række af korlitteraturens største værker som Bachs Juleoratorium, h-mol messen, Händels oratorier, Mozarts Requiem og Haydns Skabelsen.

Sidstnævnte, det glade, nærmest overstadige Oratorium ”Skabelsen” kunne man i weekenden 15. og 16. november 2019 høre opført i hhv. Københavns Domkirke og Aarhus Domkirke, hvor Ebbe Munk dirigerede sit sidste store kor- og orkesterværk inden han til januar 2020 går på pension.

Det blev til en mindeværdig og storslået musikalsk afsked, som foruden et stort og feststemt publikum også blev overværet af H.M. Dronningen og H.K.H. Kronprins Frederik.

 


“Det er et stort, stort privilegium at have været med i så mange år. Siden jeg tiltrådte som domkantor ved Vor Frue Kirke og som kapelmester for Københavns Drengekor, har 30 årgange af kordrenge gennemgået det enestående forløb, livet som kordreng byder på.
Ebbe Munk


 

Københavns Drengekor er en del af en tusindårig praksis med rod i de europæiske korskoler og i det særlige klangunivers, der har inspireret de allerstørste komponister – hele vejen frem til i dag.

Ebbe Munk har dermed spillet en helt central rolle i forbindelse med at sikre det unikke klanglige univers og gøre traditionen levedygtig i fremtiden, bl.a. i sit arbejde for placere korskole- og drengekorstraditionen på UNESCOs liste over immateriel verdenskulturarv.

Dette arbejde pågår stadig, og også fremover vil Ebbe lægge kræfter og indsats her. En smukkere ambition for et langt virke, kan man næppe tænke sig.

Fotos: (C) Sankt Annæ Gymnasium / Andrea Hoffmann

KALENDER OG NYHEDER
  • Københavns Drengekor
    Lør 11.04.2020 / kl. 19:00
    Vor Frue Kirke, Københavns Domkirke
    Aflyst: Påskevesper
    Aflyst: Påskevesper i Københavns Domkirke lørdag d. 11. april
  • Københavns Drengekor
    Lør 30.05.2020 / kl. 19:00
    Vor Frue Kirke, Københavns Domkirke
    Pinsevesper
    Pinsevesper i Københavns Domkirke lørdag d. 30. maj
  • Københavns Drengekor
    Tirs 23.06.2020 / kl. 19.30
    Tivolis Koncertsal
    Midsommerkoncert i Tivoli
    Oplev Københavns Drengekor i et forrygende samarbejde med Dreamers' Circus og under ledelse af Michael Bojesen
  • Københavns Drengekor
    Fre 09.10.2020 / kl. 20.00 & 21.00
    Vor Frue Kirke, Københavns Domkirke
    Kulturnatten
    i Københavns Domkirke
  • Københavns Drengekor
    Lør 31.10.2020 / kl. 19.00
    Københavns Domkirke
    Alle Helgens Vesper
    i Københavns Domkirke
  • Københavns Drengekor
    Afskedsreception for Ebbe Munk
    Et stort, varmt og klingende farvel og tak!
  • Københavns Drengekor
    Lør 28.11.2020 / kl. 19.00
    Københavns Domkirke
    Adventsvesper 2020
    Adventsvesper i Københavns Domkirke lørdag d. 28. november kl. 19
  • Københavns Drengekor
    “klar og velgørende nutidighed”
    Læs Peter Dürrfelds anmeldelse af "Drengekoret - 12 år og i Verdensklasse" i Kristeligt Dagblad
  • Københavns Drengekor
    NY KAPELMESTER FOR KØBENHAVNS DRENGEKOR
    Vi er overbeviste om, at Carsten Seyer-Hansen er den rette person til at videreføre Københavns Drengekors traditionsrige koncertvirksomhed og samtidig bringe fornyelse til repertoire og musikalske samarbejder.
  • Københavns Drengekor
    Mangeårig kunstnerisk leder og dirigent for drengekoret takker af
    Sammen med drengekoret har Ebbe Munk fejret utallige kunstneriske succeser. Til januar 2020 går han på pension.
  • Københavns Drengekor
    KDK sæsonfolder E2019
    Se Københavns Drengekors sæsonfolder for efteråret 2019 + lidt om foråret 2020 her
  • Københavns Drengekor
    Københavns Drengekor – immateriel verdenskulturarv?
    Torsdag aften deltog flere end 600 drengekorsangere, repræsentanter fra dansk og internationalt musikliv, politikere, forældre m.fl. i et stort anlagt UNESCO-møde på Sankt Annæ Gymnasium.
  • Københavns Drengekor
    H.K.H. Kronprinsen fejrer ny protektion med Københavns Drengekor
    Hans Kongelige Højhed overtager protektionen for Københavns Drengekor efter sin far, Prins Henrik, der i sine mange år som protektor for koret fulgte aktivt med i korets liv.
  • Københavns Drengekor
    Københavns Drengekor på Kina-turné 2019
    Drengene og herrerne fra Københavns Drengekor har under overskriften "Choral Songs of the Cherubs" været på årets store koncertturné i maj/juni 2019.
  • Københavns Drengekor
    H.K.H. Kronprinsen ny protektor for Københavns Drengekor
    Kongehuset har netop meddelt, at hans Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik overtager hvervet som protektor for Københavns Drengekor.