Optagelse

Sanglærer Hanna Jørgensen varmer eleverne op til sangprøve.

 

Optagelse fra starten af 3.klasse

 

Tilmelding åbner den 1. september 2016 for skoleåret 2017/18.

For at blive optaget i Københavns Drengekor skal man optages i folkeskolen på Sankt Annæ Gymnasium.

Her skal man bestå en optagelsesprøve. Hvert efterår udsendes en folder om Sangskolen til alle børn i 2. klasse i Københavns Kommune. Optagelse i 3. klasse sker normalt efter indstilling fra den lokale folkeskole i Københavns Kommune. Det er dog også muligt selv at tilmelde sig optagelsesprøven.

 

Tilmeld dig ved at klikke her.

 

Ansøgningsfristen er hvert år 20. november, og optagelsesprøverne starter i januar. Optagelsesprøven består af en sangprøve og en halslægeundersøgelse.

 

Sangprøven starter med, at børnene i hold synger nogle stemmeøvelser, efterligner nogle melodistumper og klapper nogle rytmer.

 

På holdet synger man også første og andet vers af

  • I Østen stiger solen op
  • Et barn er født i Betlehem
  • Jeg ved en lærkerede.

Derefter går børnene med hver sin sanglærer til den individuelle sangprøve, alt imens skolen byder de voksne ledsagere på en kop kaffe eller te.

 

Ved den individuelle prøve skal alle børn

  • synge første og andet vers af en dansk sang, f.eks. I Østen stiger solen op, Et barn er født i Betlehem eller Jeg ved en lærkerede
  • efterligne rytmer og melodistumper

Normalt vil en lærer fra den lokale folkeskole følge børnene til og fra optagelsesprøven, men forældrene er også velkomne.

 

Halslægeundersøgelsen foretages af overlæge Svend Prytz i skolens halslægeklinik en weekend i slutningen af februar eller begyndelsen af marts og varer ca. 10 minutter pr. barn. Forældrene er med.

 

Optagelsesregler til 3. klasse i Folkeskolen

Optagelse senere i skoleforløbet

 


 

Optagelsesprøven – se film

 

Vi har på Sankt Annæ lavet små film, der kan give et indblik i optagelsesprøven, at starte på skolen og det liv man bliver en del af.


Optaget af Andreas Kofoed.

 


Optaget af Andreas Kofoed.

 


Optaget af Andreas Kofoed.

KALENDER OG NYHEDER
  • Københavns Drengekor
    Fre 23.06.2023 / kl. 17:30
    Tivolis Koncertsal
    Midsommerkoncert
    Traditionsrig midsommerkoncert i Tivoli
  • Københavns Drengekor
    Sommerskole 2023
    KØBENHAVNS DRENGEKORS SOMMERSKOLE 2023
    Københavns Drengekor inviterer alle sangglade drenge, der skal starte i 1., 2. eller 3. klasse EFTER sommerferien til en 3-dages sommerskole med sang, leg og musikalske aktiviteter i de første dage af skolernes sommerferie:
    Mandag den 26. juni-onsdag den 28. juni 2023 fra kl. 8.30-15.00.